Dit første kørekort - Kurts Køreskole

Kurts Køreskole
Jernbanegade 13
v/Bjarne Smedegaard
7000 Fredericia
Tlf.: 20 21 33 34
Go to content

Main menu:

Dit første kørekort

Dit første kørekort
Du kan tidligst starte på undervisning 3 måneder før du bliver 17. Hvis du ønsker at erhverve kørekortet før du bliver 18 år skal du være opmærksom på de regler der gælder for bilister under 18 (se linket nedenfor).

TEORI:
Den første teoriaften vil du få udleveret en lektionsplan som nøjagtigt beskriver hvad du skal igennem for at få kørekort. I lektionsplanen vil du kunne se at teorien og den praktiske kørsel følger hinanden, hvilket betyder at du f.eks. skal have teori om kørsel på motorvej, før du skal ud og køre på motorvej.


MANØVREBANE:
På manøvrebanen gennemgår du en række øvelser i bilens betjening samt grundlæggende køremanøvrer. Manøvrebanen er en lukket bane hvor du og 2 andre elever får hver en bil og bliver undervist af en kørelærer som viser og forklarer dig de forskellige øvelser, hvorefter du selv får lov at øve dig.

Manøvrebanekørsel foregår typisk i weekenden efter aftale med kørelæreren. Kurset varer i alt 3 timer.

Følgende øvelser gennemgås på den lukkede manøvrebane:

- Forberedelse til kørsel
- Igangsætning og standsning
- Kørsel i ottetal
- Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning
- Baglæns kørsel med svingning
- Forlæns og baglæns slalom
- Parkering ved vejkant
- Kørsel i 2. gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade
- Vending
- Parkering i bås

KØRELEKTIONER PÅ VEJ:
Efter 3. teoriaften skal du starte med kørsel på vej og derefter køre mellem hver teorilektion. Disse lektioner aftales med kørelæreren.

KØRETEKNISK ANLÆG:
Du skal på et lukket køreteknisk anlæg som neget af det sidste i din undervisning før køreprøven. Hvornår du skal på køreteknisk anlæg afgøres af din kørelærer som vurderer det efter dine kørefærdigheder.

Også dette kursus varer i alt ca. 3 timer.

Forinden skal du også have køreteknisk teoriundervisning.

Følgende undervises der i på køreteknisk anlæg:

- Vejgreb og belæsning
- Hastighed, bremselængde og vejgrebets udnyttelse
- Hindringer på kørebanen
- Genvindelse af vejgreb efter udskridning

TEORIPRØVE:
Når du har gennemgået alle obligatoriske elktioner i lektionsplanen og den kreav, kan du derefter gå til teoriprøven. Prøven foregår hos politiet og er en billeprøve med 25 billeder, hvor du skal svare ja eler nej til en række spørgsmål, ligesom du har lært det til teori undervisningstimerne på skolen.

PRAKTISKE INFORMATIONER:
Når du og dine kørelærer finder dine færdigheder i kørsel tilstrækkelig skal du til køreprøve. Det er din kørelærer som booker køreprøven.

Prøven finder sted hos politiet i den skolevogn du plejer at køre i.

Prøven varer ca. 25 - 45 minutter.

TILLADTE PAUSER I FORLØBET:
Pauser i undervisningsforløbet må ikke overstige 3 måneder og derfor er det vigtigt at du koordinerer din tid så du kan undgå at skulle holde en alt for lang pause.

Teoriundervisningen foregår een gang om ugen.
Back to content | Back to main menu